
Det er både nemt og hurtigt at lave sin egen naturlige tandpasta – helt uden unødig kemi. Du skal blot bruge få, enkle ingredienser, som mange allerede har i køkkenskabet. Hjemmelavet tandpasta har en lidt anden konsistens end klassisk tandpasta fra tube og skummer ikke på samme måde. Til gengæld får du fuld kontrol over indholdet og ved præcis, hvad du børster tænder med.
Det skal du bruge – ingredienser til hjemmelavet tandpasta
-
3–4 spsk. økologisk, koldpresset kokosolie (med top)
-
½–1 tsk. natron
-
20–30 dråber æterisk pebermynteolie
-
Evt. 1 brev grøn te-ekstrakt, hvis du ønsker fluor i tandpastaen
Fremgangsmåde – sådan laver du tandpastaen
-
Kom kokosolien i en skål og lad den stå ved stuetemperatur, indtil den bliver blød og nem at arbejde med.
-
Tilsæt natron og æterisk pebermynteolie, og rør det hele grundigt sammen.
-
Opbevar tandpastaen i en tætsluttende bøtte et mørkt og køligt sted.
Den hjemmelavede tandpasta kan holde sig i op til én uge, så hvis du bruger den fast, skal der laves en ny portion jævnligt.
Derfor virker ingredienserne
-
Kokosolie har antibakterielle egenskaber
-
Natron virker let slibende og kan bidrage til en mild blegning
-
Pebermynteolie giver en frisk smag og virker samtidig bakteriedræbende
-
Grøn te-ekstrakt indeholder naturligt fluor, hvis du ønsker dette i din tandpasta
Sådan børster du tænder med hjemmelavet tandpasta
Tag en passende mængde tandpasta med en ske, træpind eller lignende og kom den på tandbørsten. Undgå at stikke tandbørsten direkte ned i bøtten for at forhindre bakterievækst.
Børst tænderne grundigt i 2–3 minutter. Da tandpastaen ikke skummer, vil oplevelsen være anderledes end ved almindelig tandpasta. Tag derefter lidt vand i munden, gurgl i cirka 1 minut, og spyt ud. Undlad at bruge håndvasken, da kokosolie kan stoppe afløbet.
.png)