PHB Ethical Beauty – naturlig make-up med etik og omtanke
Vi har længe haft et ønske om at finde det helt rette make-up brand, der kunne supplere vores økologiske make-up fra Avril. Et brand, der matcher vores værdier om naturlige ingredienser, bæredygtighed og etik – og det har vi fundet i PHB Ethical Beauty.
Mange har allerede taget PHB til sig, og interessen for produkterne har været stor fra starten. Det gør os utrolig glade, for vi er selv meget begejstrede for brandet og dets kompromisløse tilgang til skønhed og ansvarlighed. Vi håber, du vil tage lige så godt imod PHB Ethical Beauty.
👉 Se hele udvalget fra PHB Ethical Beauty her.
100 % naturlig og gennemtænkt kosmetik
PHB står for Pure Handmade British og er en familieejet virksomhed med et af verdens største udvalg af naturlige, veganske og alkoholfri (halal) skønhedsprodukter. Alle produkter fremstilles på egne faciliteter i Storbritannien og Canada, og brandet har på få år modtaget over 25 branchepriser.
PHB’s kosmetik er:
-
100 % naturlig
-
vegansk
-
ikke testet på dyr
-
fremstillet med økologiske ingredienser
Hos PHB er der stor forståelse for, at det, du påfører huden, også optages af huden. Derfor stilles der ekstremt høje krav til ingrediensernes kvalitet og oprindelse.
Alle PHB’s produkter er helt fri for blandt andet:
nanopartikler, vismutoxyklorid, talkum, formaldehyd, fyldstoffer, GMO-ingredienser, animalske ingredienser, parabener, SLS, DEA, TEA, PEG, alkohol (ethanol), kunstig parfume, petrokemiske stoffer, methylisothiazolinon, phthalater, farvestoffer, silikone, mineralolier og propylenglykol.
Make-up og hudpleje i én
PHB make-up er ikke kun skabt til at forskønne – den plejer samtidig huden. Produkterne indeholder hudplejende, fugtgivende og beroligende ingredienser, som gør det muligt for huden at ånde, mens du har make-up på.
Alle produkter er:
-
allergivenlige
-
velegnede til alle hudtyper
-
særligt gode til tør, sensitiv og akne-udsat hud
Mange af produkterne indeholder desuden solfaktor, så huden beskyttes mod solens stråler i hverdagen. Øjenskygger og puddere er højpigmenterede, hvilket betyder, at du kan bruge mindre produkt for samme effekt – og dermed holder produkterne længere.
Naturlig skønhed med etisk ansvar
PHB Ethical Beauty arbejder målrettet med etik og ansvarlighed. Brandet donerer 20 % af deres overskud til velgørenhed og støtter projekter, der forbedrer vilkårene for både mennesker og dyr – både lokalt og globalt.
Der lægges stor vægt på, at råvarerne – især de naturlige mineraler – er etisk fremskaffet. PHB samarbejder tæt med deres leverandører for at sikre, at der ikke benyttes børnearbejde. Mineralerne stammer primært fra Indien og Brasilien, hvor der blandt andet investeres i skoler og daginstitutioner for at sikre bedre levevilkår for arbejdernes familier.
PHB er certificeret af:
-
The Vegan Society
-
Cruelty Free International
-
PETA
-
UHA
Langt de fleste produkter leveres i 100 % plastikfri og genanvendelig emballage, fordi bæredygtighed for os – og for PHB – handler om både indhold og indpakning.
.png)